Styrk dit personlige lederskab - Inspirationsevent med Lasse Zäll
21okt15:0017:00 Styrk dit personlige lederskab - Inspirationsevent med Lasse ZällSilkeborg
Information
“Styrk dit personlige lederskab” Inspirationsevent med Lasse Zäll Hvad skiller de bedste ledere fra resten? Og hvad er det egentlig, der
Information
“Styrk dit personlige lederskab”
Inspirationsevent med Lasse Zäll
Hvad skiller de bedste ledere fra resten? Og hvad er det egentlig, der venter på at blive fundet?
Det er spørgsmål, Lasse Zäll har brugt sit professionelle virke på at udforske, drevet af en tro på, at der altid findes ny tænkning, ny forskning og nye erfaringer forude, og en lyst til at gå forrest og finde dem.
I mere end 35 år har han været sparringspartner for topledere, sportsatleter og bestyrelsesformænd. Han har stået som strategisk sparringspartner gennem turnarounds og hjulpet med at lægge langsigtede mål og planer. Som en af de tidlige idrætscoaches i Danmark med interesse for idrætspsykologi og mentaltræning har han også arbejdet tæt med sportsatleter gennem flere internationale mesterskaber.
Nu deler Lasse Zäll ud af sine erfaringer, uden manuskript, en enkelt eftermiddag.
Som skaberen af Stifinderprogrammet har Lasse i mere end 30 år arbejdet med proaktiv planlægning og lederudvikling. Siden 1994 har Stifinder arbejdet med lederudvikling og implementering af udviklingsstrategier i danske og internationale virksomheder, med erfaring i at hjælpe organisationer, teams og individer med at udvikle sig og med at sætte og realisere ambitiøse mål. Visionen har altid været at inspirere ledere til at udforske og udfordre deres egne holdninger, adfærd og muligheder, så de bliver stærkere ledere, til glæde for både organisationen og dem selv.
Lasse holder ikke længere foredrag. Denne gang gør han en undtagelse, og giver mulighed for at møde manden bag Stifinder, i øjenhøjde og fra hjertet.
Temaer i løbet af eventet er: Hvad skal der egentlig til for at lykkes som leder? Hvordan finder man sit eget succesmønster, og hvilke blinde vinkler kan holde én tilbage? Og hvordan lærer og handler man ud fra den fremtid, der er på vej, i stedet for kun at læne sig op ad fortiden?
Kort om Lasse Zäll
Lasse Zäll har arbejdet som professionel coach og sparringspartner for erhvervsledere siden 1986. Fra 1987 til 1992 var han mental træner for de danske elite-roere Arne Nielsson og Christian Frederiksen, da de vandt adskillige medaljer ved VM og OL. Han var desuden coach for det danske olympiske hold i Seoul 1988 og Barcelona 1992, og har medvirket som coach ved VM, EM og nationale mesterskaber i flere sportsgrene. Siden overførte han coach-tankerne til erhvervslivet og grundlagde virksomheden Stifinder, som siden 1994 har uddannet mere end 2.600 ledere i ind- og udland.
Lasse er en fantastisk historiefortæller med en evne til at vække engagement, udfordre antagelser og udvikle menneskers lederevner med afsæt i deres personlighed. Hans energi er varm og smittende, og denne dag får du lov at lytte til de erfaringer og personlige historier om ledelse, der har fulgt ham gennem hans virke. Med dig hjem får du inspiration og indsigter, du kan bruge i din egen hverdag som leder.
Praktisk info
Eventet afholdes den 21. oktober 2026 på Vejlsøhus i Silkeborg, fra kl. 15.00 – 17.00
Dørene åbnes med mulighed for en kop kaffe og en uformel snak med teamet fra Stifinder fra kl. 14.30.
Deltagerpris: 625 kr inkl. moms plus gebyr.
>> KØB BILETTER HER
Tidspunkt
Sted
SILKEBORG