Den gode

investering

i ledere
Leadership Talk med Pernille Sindby, koncerndirektør i Nykredit, og Lars Thomsen, CEO i Sparekassen Danmark

Hvad er en god investering, når det handler om udvikling, ledelse og mennesker? Hvordan skaber vi en bæredygtig kultur? Og hvad kræver fremtiden af os som ledere?

Vi inviterer til en aften med Pernille Sindby, koncerndirektør i Nykredit, og Lars Thomsen, CEO i Sparekassen Danmark. To ledere, der stået over for de samme spørgsmål. Nu deler de, hvad de har lært om at investere i mennesker og ledere – og hvordan de oplever, at det kan både måles og mærkes i en organisation.

Begge har gennemført Stifinderprogrammet, henholdsvis i 2009 og 2025, og denne aften deler de, hvad lederuddannelsen har betydet for dem, og hvordan de har omsat metoder og indhold til deres egen måde at lede og leve på. Du kan se frem til to perspektiver på, hvad det vil sige at investere i ledere – og mulighed for at gå i dialog med to ledere, der allerede har gjort det og mærket forskellen.

Du får indblik i, hvordan Pernille Sindby og Lars Thomsen har grebet investeringen an, og hvad det har krævet af dem. Du bliver desuden klogere på, hvordan Stifinderprogrammet styrker din udvikling som leder og menneske, og samtidig understøtter jeres strategi i virksomheden.

Lars og Pernille deler ud af deres erfaringer med:

  • Hvorfor er investering i mennesker en af de vigtigste ledelsesopgaver, vi har?
  • Hvornår kan man se, at investeringen betaler sig?
  • Hvilken forskel gør det for teamet og organisationens fremtid?
 

Eventet er for alle interesserede, og afholdes den 11. november 2026
kl. 17.00 – 19.00 på Paper Paper, Papirøen 69, 1436 København K.
Pris: Gratis. 

Pernille Sindby

Koncerndirektør i Nykredit & Stifinder fra 2009

“For mig handler den gode investering i mennesker først og fremmest om at se den enkelte. Om at være nysgerrig, lytte aktivt og se et potentiale, før vedkommende selv gør det. Jeg har selv oplevet, hvor stor en forskel det kan gøre, at et andet menneske har ambitioner på ens vegne og giver én det skub, man ikke selv vidste, man havde brug for. Det har præget mig som menneske og som leder.

At investere i andres udvikling er ikke kun at bakke op og give muligheder. Det er også at turde stille krav og give ærlig feedback. For mig er god feedback netop et udtryk for, at jeg tror på dig og på, at dit potentiale kan foldes mere ud.

Som leder kan man ikke udvikle andre for dem. Men vi kan være nysgerrige, udfordre og give plads. Når vi som mennesker oplever mening, får ansvar og har mulighed for at bringe vores egne perspektiver i spil, vokser både den enkelte, fællesskabet og resultaterne.”

Lars Thomsen

CEO i Sparekassen Danmark & Stifinder fra 2025

“Det er ikke bare vigtigt at investere i mennesker. Det er helt altafgørende, når du vil have succes med din virksomhed og din ledelse. Det vigtigste værktøj til formålet er dig selv, og derfor er disciplinen ledelse både udfordrende og vanvittig spændende.

Jeg tror grundlæggende på, at magi skabes, når mennesker ser et fællesskab omkring en retning med mening og samtidig sættes fri til at nå målet inden for rimelige rammer.

Det er ikke en let øvelse i en stærkt lovreguleret branche som vores. Men når det lykkes, så skaber det noget helt særligt, som ikke kan efterlignes.”

Hvad kan du se frem til?

Fokus for aftenen er, hvordan Pernille Sindby og Lars Thomsen har grebet investeringen i Stifinderprogrammet an: Hvilke overvejelser de har gjort sig, og hvilken effekt den har haft på den enkelte leder, på de teams, de er en del af – og på organisationen som helhed.

Vi mødes i den store sal på Papirøen med højt til loftet i lyse og lækre lokaler – og med god tid til at netværke, både før og efter selve eventet. Eventet afsluttes med tid til spørgsmål, både til Pernille Sindby, Lars Thomsen og teamet bag Stifinder.

Eventet er for dig, der....

  • Er specialist, leder eller direktør og er nysgerrig på, hvordan investering i mennesker kan blive en naturlig del af jeres organisation.
  • Har erfaring som leder og ønsker at skærpe din ledelsesstil med blik for den langsigtede effekt.
  • Leder et team eller står midt i forandring og nye krav til ledelse – og vil klæde dig selv, dit team og jeres kultur på til fremtiden.

Praktisk information

Dato: 11. november 2026.

Sted: Paper Paper, Papirøen 69, 1436 København K.

Tidspunkt: kl. 17.00–19.00.
Kom i god tid og mød teamet bag Stifinder.
Efter eventet er der sat tid af til uformel networking for dem, der har lyst til at blive lidt længere.

Pris: Gratis.
Pladserne er begrænsede, og tilmelding er nødvendig for at sikre din plads.

Om Stifinderprogrammet

Stifinderprogrammet er et intensivt uddannelsesforløb for ledere og specialister, hvor du udvider dine ledelseskompetencer og dit mindset, således du kan håndtere større kompleksitet i dit professionelle og personlige liv.

Gennem programmets tre moduler udvikler du dig markant som leder. Du bliver i stand til at skabe high performance teams, samt sætte og realisere vigtige mål. Den unikke kombination af teoretisk og praktisk læring skaber en langvarig effekt til gavn for dig selv, din organisation og mennesker omkring dig.

Stifinder har uddannet ledere fra mere end 900 virksomheder og organisationer i godt 20 lande – blandt andre virksomheder: LEGO, Jyske Bank, Grundfos, Novo Nordisk, Andel, Nykredit, Sparekassen Danmark, Covestro, NNE, COOP Trading, Ørsted, det danske sygehusvæsen og flere danske kommuner.

Flere af de organisationer, der har sendt ledere på Stifinderprogrammet, gør det år efter år, og vi ser en voksende tendens til, at hele ledelsesteams deltager sammen, fordi det betaler sig, både på kort og langt sigt.