Ivan Stendal Hansen

Ivan Stendal Hansen

Tidl. direktør i Private Banking Danmark i Jyske Bank

Da jeg og 12 ledere sammen gennemførte Stifinderprogrammet i 2005 og årene fremefter, var især Modul 2 udbytterigt for os. Den fælles opgave under vanskelige forhold var udfordrende fysisk såvel som mentalt. Vi har lært hinandens kanter at kende, men er først og fremmest blevet mere bevidste om vores egne stærke og svage sider.

En unik teampræstation
Det kom os til gode, da krisen ramte – vi tog alle på arbejde søndag aften den 14. september 2008, hvor vi kontrollerede og afviklede valuta, derivater og rentepositioner. Det var et ekstremt tilfælde, hvor en af verdens største investmentbanker gik konkurs, og ingen af os havde prøvet det før. Men vi samlede os som en gruppe og fik lynhurtigt fordelt rollerne og handlede i accept som team. Det skulle gå hurtigt, for vi vidste, at verden ville se anderledes ud allerede mandag morgen. Bankverdenen er meget analytisk, og den er også blevet meget teknisk orienteret. Men her handlede vi intuitivt, fordi vi stolede på hinanden og på vores erfaring.

I den sammenhæng har tankerne omkring high performance teams været fantastiske. Vi flytter grænser med det, og det har øget vores bevidsthed om, hvordan vi fungerer som team. Vi er hver især blevet mere åbne, og vi konfronterer hinanden gennem de værktøjer, vi har fået. Også værktøjerne til personligt lederskab, som vi fik under modul 3, er nyttige i dagligdagen. Det har givet os en fælles reference og bl.a. trænet os i at kommunikere mere effektivt – ofte kan blot et enkelt ord til en kollega være tilstrækkeligt.

Mere forandringsparate
Der er kvaliteter i Stifinderprogrammet, der kan være meget udbytterige i en krisetid. F.eks. er vi blevet meget bevidste om at holde fokus og ikke blive fragmenterede, selvom vi møder udfordringer. Vores forandringsparathed er blevet meget større, selv om vi selvfølgelig tester den hele tiden. Men vi er blevet bevidste om at adaptere forandringer hurtigt og ikke falde hen i selvmedlidenhed. Verdens økonomiske situation kan vi ikke gøre noget ved her og nu. I stedet handler det om at acceptere og finde en plan B – er der en blokering, så må vi se på, hvad der er i den, og så finde en mulig vej igennem.

Vores ledergruppe er selvfølgelig lidt ændret, i forhold til det team, jeg blev Stifinder sammen med i 2005. Men vi sender fortsat nye ledere på Stifinderprogrammet – fordi det virker!

Hvis du som Ivan gerne vil have gavn af Stifinderprogrammet kan du læse om vores lederudvikling kursus.