Ledelse med hjertet forrest - inspirationsevent (gratis)
02sep14:00Ledelse med hjertet forrest - inspirationsevent (gratis)Silkeborg
Information
Inspirationsevent: Ledelse med hjertet forrest (gratis) Inden længe åbner vi dørene til et særligt event i Silkeborg, hvor du kan møde to Stifinderledere, der fortæller
Information
Inspirationsevent: Ledelse med hjertet forrest (gratis)
Inden længe åbner vi dørene til et særligt event i Silkeborg, hvor du kan møde to Stifinderledere, der fortæller om de opdagelser og erkendelser, de gjorde sig under og efter Stifinderprogrammet. Du møder også teamet bag Stifinder og hører om selve programmet, om de tre moduler og om den effekt, det skaber.
Det bliver en eftermiddag med ærlige fortællinger, nye perspektiver og tid til de samtaler, der sjældent finder plads i en travl hverdag.
Du møder Sine og Piet. To ledere med vidt forskellige baggrunde, men med én ting til fælles: De ved, hvad det vil sige at lede med hjertet forrest. Begge holder et inspirationsoplæg om ledelse – om fremtidens krav og forventninger, og om de erkendelser, der har sat sig fast og stadig præger den måde, de leder på.
Dagens program
Kl. 14.00: Velkommen ved Stifinder.
Kl. 14.15: Sine Klitgaard Møller, Environmental Director i LEGO og Stifinder – fortæller om mod og ærlighed, og om hvad der sker, når en leder tør vise sit sande jeg.
“Min Stifinderrejse har lært mig, at ærlighed er det stærkeste værktøj, jeg har som leder. Da jeg turde vise mit sande jeg og stå ved både mine styrker og mine svagheder, oplevede jeg for første gang, hvad et high performance team egentlig er. Ikke i teorien, men i kroppen. Jeg har altid vidst, at vi rykker mest, når vi løfter i flok, men Stifinder gav mig et sprog for, hvordan tryghed, sårbarhed og kendskab til hinanden skaber den forskel. For mig handler ledelse om at turde være ærlig først, så andre tør det samme. Det er der, vi holder op med at gemme os bag en facade, og det er der, et team går fra godt til outstanding.”
Kl. 15.00: Lille pause.
Kl. 15.15: Piet Zangenberg, Plant Director hos Siemens Gamesa og Stifinder – fortæller om selvindsigt og om styrken i fællesskabet. Om hvordan kendskabet til sig selv gør en bedre til at hjælpe andre med at lykkes.
“Min Stifinderrejse har givet mig en dybere forståelse af mig selv som leder. Jo bedre jeg kender mine egne styrker, værdier og udviklingsområder, desto bedre kan jeg hjælpe andre med at lykkes. Jeg har altid troet på styrken i fællesskabet, men Stifinder har givet mig nye perspektiver og et stærkere sprog for, hvordan teamets sammensætning, relationer og forskellige styrker påvirker performance. For mig handler ledelse om at kombinere autenticitet og omsorg med tydelige forventninger og fælles retning. De stærkeste resultater skabes, når mennesker føler sig set, hørt og som en vigtig del af et team.”
Kl. 16.00: Tid til spørgsmål til Sine, Piet og Stifinder-teamet.
Kl. 16.30: Uformel networking.
Kl. 17.00: Tak for i dag.
Er du leder, eller bare nysgerrig efter nye vinkler på ledelse? Så tag med – og tag gerne en god kollega med, og lad jer inspirere sammen.
Praktisk information
Dato: 2. september 2026, kl. 14.00 til 17.00.
Sted: Gudsø Garage, Gudsøbakken 5, 8600 Silkeborg.
Pris: Gratis.
Eventet er åbent for alle, men tilmelding kræves, da antallet af pladser er begrænset.
Har du spørgsmål?
Ring til os på 87 31 67 00 eller skriv til info@stifinder.com
Tidspunkt
Sted
SILKEBORG
RSVP to This Event
Tilmeld dig nu for at sikre din plads
Udfyld formularen for at deltage
RSVP Now
Tilmeld dig
Åbent for tilmeldingStadig ledige pladser